Hvad er aronia?
Aronia - også kendt som surbær - har i de senere år vundet stor popularitet. Aroniabær er små og har en kraftig, syrlig smag og er utroligt næringsrige, og indeholder bl.a.:
- Antioxidanter (rige på polyfenoler - især anthocyaniner og flavonoider).
- Vitamin C (støtter immunforsvaret og fremmer hudens sundhed) og Vitamin K (vigtig for blodkoagulation og knoglesundhed).
- Kalium (godt for hjertet og muskelfunktionen) samt Jern og Mangan (støtter blod- og enzymfunktion). · Kostfibre (understøtter fordøjelsen og bidrager til et sundt tarmmiljø).
Anvendelse
Aroniabær kan spises friske, men deres syrlige smag gør dem ofte mere velegnede i smoothies, juice, syltetøj, te eller som tørrede snacks. De bruges også i kosttilskud og som naturlig farve i fødevarer.