L-cystein - en aminosyre og byggesten for proteiner
L-cystein er en svovlholdig, ikke-essentiel aminosyre, hvilket betyder, at kroppen kan producere den selv, hvis de nødvendige forstadier er til stede.
Den findes naturligt i mange proteiner og har en vigtig rolle i kroppens biologiske processer.
Hvad er L-cystein godt for?
- Antioxidantbeskyttelse: L-cystein er en nøglekomponent i glutathion - en af kroppens mest kraftfulde antioxidanter.
Glutathion beskytter cellerne mod oxidative skader forårsaget af frie radikaler. - Hud, hår og negle: L-cystein bidrager til produktionen af keratin - et protein, der er afgørende for stærkt og sundt hår, hud og negle.
- Afgiftning: Glutathion, som dannes med hjælp fra L-cystein, spiller en central rolle i kroppens afgiftningsprocesser - især i leveren.
- Immunforsvar: Ved at understøtte glutathionproduktionen kan L-cystein hjælpe med at styrke immunforsvaret.
- Energi og stofskifte: L-cystein deltager i produktionen af co-enzym A og biotin, der er essentielle for energistofskiftet og fedtforbrænding.
Naturlige kilder til L-cystein er fx. æg, fjerkræ, svinekød, mælkeprodukter, nødder og frø samt havre og fuldkorn.